Om SoloCEO

SoloCEO er din indgang til viden og inspiration til livet som solo-selvstændig. Læs mere her om, hvem vi er, og om mulighederne for at samarbejde med os.

Velkommen til SoloCEO

På SoloCEO finder du viden og inspiration til dig, der er selvstændig eller overvejer at blive det.

Bag SoloCEO står Tanja Hesselager, der er solo-selvstændig med egen virksomhed inden for forandringsledelse og agile arbejdsmetoder.

SoloCEO blev startet i 2019 med en vision om at samle så meget viden, inspiration og hjælp på ét sted, så du lettere kan komme i gang med din forretning. 

SoloCEO rummer en række interviews og artikler med soloselvstændige, men fra sommeren 2022 ligger hovedfokus på rådgivning og foredrag for selvstændige, der allerede er i gang med egen forretning eller dem, der overvejer at tage springet ud i et liv som (solo)selvstændig. 

 

Hvem er vi?

Tanja Hesselager

Selvstændig forandringskonsulent og agil forandringscoach

Tanja har arbejdet med forandringsledelse og organisatorisk implementering de seneste 14 år, hvoraf de sidste seks år har været som selvstændig konsulent. Tanja er uddannet cand.it i projektledelse og forandringsledelse, og har sidenhen taget certificeringer i forandringsledelse, Scrum, SAFe og adfærdsdesign & nudging. Tanja arbejder med implementeringer af IT projekter og programmer, agile rammeværker og andre typer af forandringer i organisationer.


Du kan læse mere om Tanja på LinkedIn eller kontakte hende på info@soloceo.dk eller +45 61 68 88 75

Julie Orup Holt

Skribent, videoproducent og studerende

Julie er ansat hos SoloCEO som skribent og videoproducent. Hun er lidt af en tusindkunstner og beriger os med gode interviews, skarpe videoer, visionære idéer til Sociale medier og generelt bare godt humør og masser af gode idéer. Ved siden af sit job hos SoloCEO er Julie studerende på TV- og medietilrettelæggelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 


Du kan læse mere om Julie på LinkedIn eller kontakte hende på info@soloceo.dk 

Lars Henriksen

Klummeskribent

Lars er den første klummeskribent hos SoloCEO og vil især skrive om alt det, der får folk til at tvivle - både før og efter, de har taget springet til den selvstændige verden. Lars blev selvstændig i 2019 og er stifter af livssporet.dk og vilter.dk, hvor han skriver henholdsvis folks livshistorie og godnathistorier til børn. Herudover skriver han ugentlige indlæg på sociale medier under #livetienkeltmandsvirksomheden. Indlæg, der i 2022 bliver til en bog med titlen 'Min chef er ogginok'. Om dét er rigtigt, kan du selv tjekke ud under ovenstående hashtag;)

Du kan læse mere om Lars på LinkedIn 

Interesseret i et samarbejde?

Vi indgår løbende samarbejder med virksomheder og organisationer, som har interesse i at nå ud til den stigende mængde af solo-selvstændige konsulenter. Hvis det lyder interessant for dig, er du velkommen til at kontakte os og høre om mulighederne.

Vi samarbejder derudover med selvstændige, som har lyst til at dele deres viden og erfaringer på vores blog om konsulentlivet.

Kontakt os

Skriv eller ring til Tanja, hvis du er interesseret i at høre mere om SoloCEO, vores rådgivning og foredrag, eller er interesseret i et samarbejde.

+45 6168 8875

København

tanja@soloceo.dk