Skal du overleve som soloselvstændig, skal du lære at fejre dig selv

Forord af Tanja fra SoloCEO.dk:

For nogle dage siden faldt jeg over et indlæg på LinkedIn, som fik mig til at reflektere. Pennen var skarp og indholdet vigtigt, og jeg fik lyst til at sikre, at budskabet kom endnu længere ud til andre soloselvstændige. Lars Henriksen skriver jævnligt om sine erfaringer som selvstændig under hashtagget #livetienkeltmandsvirksomheden på Facebook. Hér faldt jeg dog over hans indlæg om at huske at fejre sig selv på LinkedIn. Derfor sendte jeg Lars en ansøgning om at connecte, og spurgte dernæst om ikke han havde lyst til at uddybe sine pointer i et blogindlæg til SoloCEO.dk. Heldigvis var svaret ja. Faktisk gik der ikke mere end en arbejdsdag før Lars’ forlængede indlæg lå i min indbakke. Effektiv herre, må man sige! Hermed videregiver jeg ordet til Lars selv, og overvejer selv om min næste fejring i min enkeltmandsvirksomhed står på noget, der kan spises (Lars’ anbefalede fejrings-spise er også én af mine favoritter), eller måske noget mere varigt..

Blogindlæg af Lars Henriksen, stifter af vilter.dk og livssporet.dk

For nylig blev jeg kontaktet af soloceo.dk, som havde læst et af mine opslag om #livetienkeltmandsvirksomheden på Facebook. Det seneste års tid har jeg hver uge berettet om de mange trængsler i min lille biks – med et selvironisk glimt i øjet – og dette indlæg handlede om at huske at fejre sig selv, når anledningen bød sig. Det gjorde den nu, skrev jeg i opslaget, for efter tre år som selvstændig kunne jeg stadig overholde de løfter, jeg havde givet mig selv, dengang jeg sagde mit gode, trygge job op. Nu kom anledningen til at uddybe mine pointer, forhåbentlig til læring for andre selvstændige.

Min hovedpointe er vel, at det er nemt at blive opslugt af livet som selvstændig. Friheden og følelsen af omsider helt selv at bestemme, hvilken vej jeg skal, hvordan jeg gør det, og hvornår jeg er i mål, er som en bacille i blodet. Jeg vil aldrig tilbage til et arbejdsliv, hvor dagene er struktureret af møder, der i bedste fald kun har lidt med mig at gøre, og hvor jeg får min løn uanset, om jeg gør det virkelig godt, forfærdelig dårligt eller slet ikke laver noget.

Men vejen som selvstændig kan være op ad bakke. Alting er mere besværligt (hvor er it-afdelingen, når man faktisk har brug for den?). Alting er mere skrøbeligt. Og mentalt er man konstant på overarbejde (uden overarbejdsbetaling). Det har virkelig overrasket mig, hvor stor en omvæltning det har været at blive selvstændig – på godt og ondt.

Af alle de grunde er det ekstra vigtigt – og velfortjent – at fejre sine sejre som selvstændig. Ingen andre gør det for dig, og du har brug for den drivkraft, det giver dig. Men hvordan gør man så det – altså fejrer sig selv? Romkugler er min foretrukne vej i en grad, så det har udviklet sig til et regulært misbrug, men der er også andre veje. For eksempel at minde sig selv om, hvad der er så livsbekræftende ved at arbejde for sig selv.

For mig handler det især om tre ting:

1. Jeg har aldrig følt mig så motiveret for at arbejde som nu. Det skyldes selvfølgelig, at jeg omsider har fået den chef, jeg fortjener, men også, at jeg selv høster al frugten af mit arbejde. Gør jeg en ekstra indsats, kan det mærkes.
2. Jeg har aldrig følt mig mere fri end nu. Jeg kan forfølge de muligheder, som byder sig uanset, hvilken retning de går. Jeg kan give mine børn et kram hver dag, når de kommer hjem fra skole og virkelig føle, at jeg er der for dem. Og måske vigtigst af alt: Jeg aner ikke, hvordan resten af ugen ser ud eller resten af måneden eller de næste mange år. Vejen er ikke allerede lagt, og det er frihed for mig.
3. Jeg har aldrig følt, at mit arbejde giver mere mening end nu. Mit tidligere arbejdsliv var bestemt fuld af mening, men nu føler jeg mig modig, fordi jeg ikke blot tager den nemmeste vej. Og jeg føler mig stolt over at bygge en virksomhed op fra bunden, som er større end mig.

Så når jeg i mit indlæg forleden kunne genbekræfte mine løfter til mig selv, var det fordi, de først og fremmest handlede om, at jeg hver dag skal kunne mærke, at jeg arbejder for mig selv og ikke andre. Og det kan jeg. Det er da værd at fejre.

PS. Hvis du har lyst til at følge livet i min enkeltmandsvirksomhed og læse mine foreløbigt 59 indlæg, kan du frit gøre det her: https://www.facebook.com/livetienkeltmandsvirksomheden