Præstationer, puls og pauser skal være i balance
Et blogindlæg af Birgitte Hvilsom, der er selvstændig inden for ledelsesudvikling, facilitering og strategi.
”Jeg har det ikke i mig!” Sådan svarede jeg i mange år på spørgsmålet om ikke jeg skulle være selvstændig konsulent. For sådan havde jeg det. Lige indtil, jeg ændrede mening. En ændring, der førte til, at jeg sagde farvel til mit gode, mangeårige job som udviklingskonsulent og chefkonsulent i Aalborg Kommune. Farvel til det trygge liv som lønmodtager. Jeg anede ikke, hvilken personlig transformation, det ville føre med sig, og hvordan det ville vise vej til en sundere balance i liv og arbejdsliv.
Tanken om et karriereskifte slog ned som et klarsyn midt i en samtale om noget helt andet. I det sekund vidste jeg, at jeg skulle være min egen herre! Jeg havde gennem længere tid leget med en useriøs tanke om at åbne en kaffebar. Det fungerede dog mest som en mental legeplads, hvor jeg frit kunne drømme uden at handle på det. Ubevidst var der dog noget, der trak i mig, hvilket jeg først forstod, da klarsynet ramte.
Jeg fór dog ikke ud og fik mit CVR-nr., men spiste elefanten i små bidder. Først ved at bede om feedback på ideen fra en række fortrolige i mit netværk. Deres respons var overvældende positiv og mine handlinger derfra førte kun én vej: Jeg skulle være selvstændig.
Mit billede af, hvad jeg var i stand til, blev hurtigt markant udvidet. Efter mange år i samme job, havde jeg ellers gået med en oplevelse af, at mine kompetencer kun kunne bruges i dét job. Men jeg kunne mere end drive udviklingsprocesser i den velkendte kontekst: Jeg kunne lave en hjemmeside, skrive artikler, få mig en revisor og få de første opgaver i hus.
Forført af succes
Efter min opstart gik alt som smurt med masser af opgaver og uden den store tid til refleksion. Tiden var til handling. Båret frem af positiv interesse var jeg koncentreret om at leve op til forventningerne. Forventninger fra andre og fra mig selv.
Faktisk gik det så stærkt, at det kunne mærkes i min krop. Den var under pres af det høje aktivitetsniveau og den mentale idé om at toppræstere og vise mit værd i hver eneste interaktion. Skuffende leverancer var ikke en mulighed, da det ville føre til ophør af opgaveflowet. Eller det var det rationale, jeg gik med. Min krop forsøgte at fortælle mig om den usunde tilstand, men jeg lyttede ikke.
- marts 2020 skete der imidlertid noget, der slog bremsen i. Udmeldingen om første corona-nedlukning kom som et chok midt i en tid med høj puls og fyldt kalender. Var det ikke sket, var der måske kommet en anden fysisk nedlukning – helt individuelt inde i mig.
Euforien, der kan følge med et succesfuldt skifte til tilværelsen som selvstændig, kan nemlig være meget forførende. Jeg investerede utroligt meget af mig selv i hver eneste opgave af angst for at skuffe.
I de fleste leverancer ligger et element af iboende tillid og fortrolighed til mennesket bag konsulenten. Man vælges til ud fra sine menneskelige kvaliteter – faglighed og personlighed smelter sammen og bliver to sider af samme sag. Andres interesse for at købe ens ydelser (ens person) kan drive en ud i en ukritisk performance-rus, der kan være svær at gennemskue, når man står midt i det.
Fra tempo til trivsel
Corona-krisen har ført uendeligt meget dårligt med sig fx i form af tabt indtjening, men den har også lavet markant om på mulighederne for at fortsætte livet som før. Den har givet plads til nogle refleksioner om, hvad der har værdi i livet. Disse refleksioner har jeg brugt tid og energi på som en del af min vej ind i en mere bæredygtig tilværelse som selvstændig.
Eksempelvis opdagede jeg, hvordan det helt fysisk føles inde i min krop, når jeg ikke spurter afsted. Når der ikke er søvnproblemer og høj puls døgnet rundt. Det er uendelig nemt at lade sig rive med af omstændighederne, både når det går godt og når det går skidt. Ukritisk at lade performance-krav tage styringen. Men som soloselvstændig og dermed firmaets eneste ressource, er min forretnings bæredygtighed kritisk afhængig af en sund balance mellem præstationer og pauser
I kombinationen af corona-krisen og dét at blive selvstændig har jeg haft en gylden mulighed for at frigøre mig fra forestillingen om, at der er nogle overmenneskelige krav, jeg skal leve op til, for at have lov til at være til. Jeg kan og skal ikke være perfekt, selvom mit firma bærer mit eget navn. Jeg har fundet ind til essensen af min egen drivkraft i livet og i arbejdslivet, og til vigtigheden af at have det godt.
Vejen er gået gennem ro, eftertænksomhed, tårer, klassiske og skæve selvhjælpsbøger og spændende samtaler med mennesker med andre verdenssyn end jeg selv. Jeg lytter nu til kroppens kloge beskeder, og jeg fokuserer meget mere på glæden ved arbejdet og samværet med kunderne. Jeg tror på, det har gjort mig til en bedre konsulent og jeg er sikker på, det har gjort mig til et gladere menneske.
Læs mere om Birgitte på hendes LinkedIn profil (link åbner i nyt vindue)