Freelancekonsulenten, der viftede med sit snavsede undertøj

Artiklen er skrevet af Line Hviid, der som freelancekonsulent faciliterer agile processer og hjælper sine kunder med at bevare overblikket og styrke samarbejdet. Line Hviid er Scrum Master, agil projektleder og coach. Læs mere om Line her. 

Torsdagen hvor jeg ødelagde LinkedIn

“Hvad f… sker der?” Det er torsdag formiddag, og jeg har tilsyneladende ødelagt LinkedIn. Det vælter ind med likes, kommentarer og nye connections i en grad, jeg aldrig har oplevet før. Jeg ender med at bruge hele dagen på at håndtere henvendelser. I løbet af de næste 24 timer begynder LinkedIn automatisk at logge mig af, så jeg må logge på igen. Til sidst får jeg en kølig besked om, at der foregår ‘mistænkelig adfærd’ på min profil, og LinkedIn truer med at lukke profilen, medmindre jeg højhelligt sværger, at jeg ikke er en ‘automatiseret robot’.

Indrømmet, jeg forventede en vis grad af opmærksomhed, da jeg lavede en post om mit nye liv som freelancekonsulent, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at få så meget opmærksomhed, støtte og LinkedIn-kærlighed.

Det er jo ikke dét, jeg egentlig vil sige …

I første omgang havde jeg forberedt et helt andet opslag, end dét jeg endte med at poste. Jeg var en måned inde i mit nystartede eventyr som freelancekonsulent. Og selvom jeg godt vidste, at der nok ville gå nogle måneder, før jeg landede min første opgave, så kunne jeg mærke frustrationen begynde at brænde, da januar blev til februar. En del af branden var dårlig samvittighed over at have lagt det opsøgende arbejde på is pga. Corona. I stedet havde jeg ‘kun’ prioriteret samarbejdet med de mange konsulentbureauer, der sætter virksomheder og freelancere sammen.

Så jeg forberedte et opslag, hvor jeg efterlyste gode råd til, hvordan man griber det opsøgende arbejde an. Men teksten føltes forkert nede i maven, og jeg vidste udmærket godt hvorfor. Jeg skulle jo blot kaste et blik på den handleplan, jeg allerede havde lagt for opstarten af mit opsøgende arbejde. Jeg vidste med andre ord godt, hvordan jeg skulle komme i gang, så opslaget var ikke et oprigtigt spørgsmål. Dét, der var ægte og ærligt, var den brændende frustration, der var ved at tage pippet fra mig.

Derfor smed jeg min originale tekst væk og postede i stedet det, du her kan læse:  

” I skrivende stund har jeg været selvstændig freelancekonsulent i 4,5 uge, og jeg har endnu ikke landet min første opgave. Her er, hvad der aktuelt foregår i mit hoved:

– PanikLine: “HVORFOR HAR JEG IKKE LANDET EN OPGAVE ENDNU?”

– FornuftLine: “4,5 uge er virkelig, virkelig ikke særlig lang tid. Det skal nok komme.”

– PanikLine: “JAMEN, JEG VIL HA’ EN OPGAVE. NU!”

– FornuftLine: “Der sker rigtig mange gode ting for dig – også selvom det ikke har ført til en konkret opgave.”

– PanikLine: “HVIS JEG IKKE SNART FÅR EN OPGAVE, SÅ KAN JEG LIGE SÅ GODT GIVE OP!”

– FornuftLine: “Der er ingen grund til at give op. Dét du oplever, er en helt almindelig bekymring for en nystartet konsulent.”

Æhm… jeg skulle spørge jer erfarne freelance-hoveder fra PanikLine:

Det ER bare helt normalt, ik’? ?

(Du kan se hele opslaget og den medfølgende LinkedIn-kærlighed lige her. 

Ovenfor har du så årsagen til, at jeg pludselig blev truet med blokering af LinkedIn. Reaktionen på opslaget var i sig selv overvældende. Samtidig var ét af mine action points i føromtalte handleplan at vove at interagere med alle, der reagerede, dvs. som kommenterede, connectede eller dristede sig til at kigge på min profil. Dette webinar (link) fra LinkedInsider.dk havde nemlig lært mig, at det faktisk er en god idé at gøre – så længe man vel at mærke gør det på en venlig og hjælpsom måde. Jeg havde med andre ord vanvittigt travlt!

Den tilbageholdende freelancekonsulent

Jeg er ellers ikke typen, der har en naturlig trang til at chatte andre mennesker op – snarere tværtimod! Selv uden for Coronatider finder du mig som oftest hjemme på sofaen med en bog og et tæppe og sjældent i selskab med andre end min bedre halvdel (der, ja, også læser i en bog). Derfor har det været mere end almindeligt grænseoverskridende både at tage imod kontakt og selv at række ud til alle de her fremmede mennesker. Det fantastiske ved det er, at jeg kun har haft positive oplevelser med det! Nogle gange har jeg selv fået hjælp til at komme videre, andre gange har det været mig, der kunne hjælpe – og begge dele føles helt forrygende!

Her er de mange gode råd, der hjalp mig videre i kølvandet på min frustrations-post (Råd, som jeg selvfølgelig også har delt på LinkedIn i denne post (link)

HVAD DU SKAL GØRE:

• Skriv tydeligt i din LinkedIn-titel og -profil, hvad du tilbyder (nøgleordet er ‘modtager-orienteret’: Giv et svar på det berømte spørgsmål: “What’s in it for me?”).
• Vær aktiv på LinkedIn: Del gavmildt ud, støt og hjælp – og vær ikke bange for at tage kontakt til andre.
• Vil du gerne have fif til fornuftig brug af LinkedIn, så kan du med fordel følge Jeanette Mayland Olsen eller Jacob Elton.
• Ræk generelt ud i dit netværk, også uden for LinkedIn: Andre vil gerne hjælpe, så længe dét, du beder om hjælp til, er noget de reelt kan gøre for dig.
• Tag kaffemøder (man kan godt drikke kaffe foran hver sin skærm).
• Find samarbejdspartnere.
• Er du IT-freelancer, kan du med fordel samarbejde med konsulenthuse

HVAD DU SKAL HUSKE:

• Den første opgave er den sværeste at lande.
• Panik og bekymring er helt normalt – også for de gamle og garvede – så tag en dyb indånding.
• Tålmodighed er en dyd.
• Den aktuelle periode betyder noget, ift. om markedet for freelancere går op eller ned – januar og Corona har det fx med at trække ned.
• Trends betyder også noget: Det svinger, hvad der er efterspørgsel på.
• Der er utroligt mange søde mennesker derude, der gerne vil støtte og hjælpe – vær ikke bange for at række ud.
• Mød andre med samme venlighed, nysgerrighed og hjælpsomhed.
• Vær dig selv – også når det hele ikke er guld og glimmer ?

I mit arbejde har jeg længe slået på tromme for, at vejen til at få mennesker til at lykkes sammen, er at se og favne de hele mennesker, vi står overfor. Dét gør man ved at lytte, men man gør det også ved at turde give noget af sig selv. Min utilsigtede LinkedIn-storm har i den grad bekræftet den tese. Vi må ikke være bange for at fremstå sårbare og transparente – heller ikke i vores arbejdsliv. Ved at vise, at du er et menneske ligesom alle andre, åbner du for andres menneskelighed, og pludselig hjælper I hinanden på kryds og tværs i både stort og småt. Prøv det – det er fantastisk.

Connect gerne med Line via hendes LinkedIn-profil (link), hvor hun fortsat bestræber sig på at være med til at dele ud af LinkedIn-kærligheden