Selvstændig i 30’erne: I virkeligheden er det en ”learning by doing”-ting

af | feb 19, 2021 | Konsulentlivet, Mit konsulentliv

Hos SoloCEO er vi i gang med et tema om solo-selvstændige i forskellige aldersgrupper, og vi har snakket med en række selvstændige, som er gået solo på forskellige tidspunkter i livet. Der er både fordele og udfordringer ved diverse aldersgrupper, men for de fleste handler det om, hvor man er i livet. I denne artikel kan du møde Hannah Bergqvist, der i starten af 30’erne gik selvstændig som redaktionel konsulent. Ifølge hende behøver man ikke arbejde 80 timer om ugen for at være selvstændig. Det er langt vigtigere at have sig selv med, så kommer det hele hen ad vejen.

Hannah Bergqvist blev interviewet af Emma Frederiksen Præst fra SoloCEO. 

Hvad er din baggrund?

Jeg er 35 år og har 20 års erfaring fra forskellige hjørner af bogbranchen. Jeg har altid været en nysgerrig læsehest og startede som 15-årig på Borgens forlag, hvor jeg fik unikt indblik i hvordan man producerer bøger og reproducerer viden. Efter gymnasiet arbejdede jeg mig op i huset og fik føling med forlagsdrift og udgivelsesprocessen A-Z. Et par år senere supplerede jeg mine timer med et deltidsjob i en boghandel, hvor jeg senere gik i mesterlære som boghandler. Det gav et mere praktisk perspektiv på branchen og udviklede mit storytelling-gen og skarpe blik for at matche historier og læsere. Da jeg efterfølgende startede på universitetet, fik jeg et studiejob i Digitaliseringsstyrelsen, hvor jeg bl.a. lærte at arbejde backend i CMS-systemer og kommunikere på digitale platforme. Siden blev jeg ansat som redaktionsassistent på Gyldendal, hvor jeg blev forfremmet til digital redaktør, mens jeg skrev speciale. Jeg har også været producer af Augmented Reality bøger i et lille games start-up. Så jeg har alsidig, hands-on erfaring fra alle typer af virksomheder i branchen.

Sideløbende lavede jeg nogle freelance-opgaver mest fordi jeg syntes det var sjovt. Men jeg har altid haft fornemmelsen af ikke rigtigt at passe ind, der var en stemme indeni, der sagde: du skal være din egen chef. Og i lang tid tænkte jeg, at jeg liiiiige skulle noget andet først. I virkeligheden var jeg nok lidt bange for at tage springet.

Hvordan fandt du så modet til at gå selvstændig?

Jeg gik på barsel og fik dermed en naturlig anledning til at se det hele oppefra. Og så rykker det jo ved noget fundamentalt i en, når man får børn. Det er vigtigt for mig at være en god rollemodel for min datter, så jeg syntes jeg var nødt til at praktisere ’cut the crap’ og ’walk the talk’. Jeg startede derfor stille og roligt op i forbindelse med min barsel. Når man har gået i mange år og tilsidesat det, man allerhelst vil, er der skabt et drive, man kan udnytte, når muligheden byder sig. Jeg var 32 på det tidspunkt, timingen var god, og jeg har ikke set mig tilbage siden.

Så du følte ikke, at det var tidligt at gå selvstændig? I forhold til erfaring og netværk?

Nej, det var snarere på tide. Forestillingen om at man skal have sin faglige ballast på plads først er noget vi bliver kulturelt hjernevasket med. Det er jo en learning by doing-ting at være selvstændig, så jeg tror mere det handler om at have sig selv med – at have en idé om, hvad man vil med det. Jeg tror aldrig man når til det punkt, hvor man bliver helt klar. For mig var det et spørgsmål om at hvile bedre i det og have en grundlæggende tro på det. Forfatteren Doris Lessing siger et sted, at det er om at gøre det man skal nu, for omstændighederne vil altid være umulige. Det blev jeg meget inspireret af. Man kan starte før man er klar og bygge det stille og roligt op eller springe direkte ud i spinatbedet. Der er ikke en rigtig måde at være selvstændig på, men jeg tror mindsettet er fællesnævneren. Som solo-selvstændig repræsenterer man ikke bare virksomheden, man er virksomheden. Og derfor skal man være i vater og tro på det – for hvis ikke man selv har troen på det, hvorfor skulle andre så have det?

Oplevede du nogle udfordringer, da du blev solo-selvstændig?

Der var en række logistiske ting. For eksempel tog det syv måneder at få en bankkonto, og min allerførste fakturakunde betalte ikke sin regning i flere måneder, hvilket næsten endte i en inkassosag. Og så den lille detalje med at få arbejdet til at hænge sammen med familielivet med et lille barn. På den måde er det jo ikke anderledes end for folk med et fast job.

Jeg bliver tit spurgt om det ikke er usikkert at starte op som selvstændig, for hvad med den faste indtægt? Og det tror jeg handler om frygten for det uvisse. Min omsætning er ikke den samme måned for måned, men min faste indtægt er noget af det jeg bekymrer mig allermindst om. Jeg gjorde mig i starten nogle overvejelser om, hvad der var ”nok” for mig, og regnede mig frem til, hvad jeg som minimum skulle hive hjem for at det kan løbe rundt. Det gav en grundlæggende ro, der har været guld værd, for det er også den tilgang, der er årsagen til at min forretning på kort tid er vokset og jeg klarede mig igennem 2020 uden at gøre brug af hjælpepakker. Det er en illusion at tro at man er mere sikker i en fast stilling. Der er man underlagt andre faktorer, man ikke selv har indflydelse på. Som selvstændig kan jeg reagere med det samme, hvis der er noget, der ikke fungerer. Jeg har 100 % det fulde ansvar for alting, ja, men omvendt skal jeg ikke vente tre år og fire mellemledere på at vi rykker på det. Der er ikke nogen øvre grænse for, hvad jeg kan gøre. Det er landet med de åbne vidder, og jeg bestemmer selv hvilke stier jeg vil forfølge og hvilket tempo det skal ske i.

Hvad er det bedste ved at være solo-selvstændig?

Helt klart friheden til selv at bestemme opgaverne selv og insistere på max arbejdsglæde. Hvis ikke det kildrer lidt i maven, siger jeg ikke ja til opgaven. Skal man bruge tid på noget, skal det være sjovt og gøres ordentligt. Og som min egen chef kan jeg selv sætte rammen og definere hvad arbejdsmagi betyder for mig. Det er enormt befriende. Faktisk føles det slet ikke som arbejde, for jeg laver det, jeg synes er allersjovest på mine egne præmisser. Jeg har fundet min rette hylde – alt, hvad jeg nogensinde har lært og arbejdet med, er relevant i det her job. Og jeg lærer stadig noget nyt hver dag. Jeg elsker alt ved det.

Hvordan synes du fremtiden ser ud?

Fremtiden er lys og magisk. Corona har bl.a. betydet, at flere har fået øjnene op for værdien af et mere fleksibelt arbejdsmarked med mindre faste rammer, og jeg tror kun den udvikling fortsætter. Der findes jo masser af digitale platforme, der kan facilitere sparring, netværk og muligheder for at nå ud til flere. Vi har verdenshistoriens bedste muligheder for at være frisatte og samtidig bevare tilknytningen. Min forretning er født digital, jeg har mine forskellige teams i skyen og en række faste kunder og samarbejdspartnere over hele verden, som jeg taler med dagligt. På den måde kan jeg både interagere og sparre med andre mennesker, prioritere fordybelse og sikre et fleksibelt og dynamisk arbejdsliv i overensstemmelse med den jeg er. Og på den anden side af Corona kan jeg mødes med folk igen. Jeg har skabt det bedste af to verdener.