Et blogindlæg af Anders Høeg Nissen, techjournalist, podcaster og foredragsholder. Anders fortæller i denne artikel om sine læringer og refleksioner fra sine første fire år som selvstændig. Anders deler også hvordan han har klaret sig igennem Coronakrisen, som jo var og er en prøvelse for mange soloselvstændige. Læs om usikkerheden som selvstændig og få et godt tip til at reflektere over din virksomhed og dermed sikre, dit arbejdsliv bliver ved med at give mening.

Hvis du har lyst til at dele dine erfaringer eller læringer, så kontakt os endelig på info@soloceo.dk. Vi vil altid gerne sende inspirerende historier ud på sitet.

Fire år som selvstændig

Den 1. februar 2017 blev jeg helt officielt chef i eget firma, og de sidste år har jeg efterhånden haft tradition for at gøre en slags status for mit arbejdsliv omkring årsskiftet – og det skal selvfølgelig også gøres i år.

Overordnet er konklusionen: Business as usual, på godt og ondt ?

Den første “årsrapport” som ser på 2018 kan i øvrigt læses her, og dette er tilbageblikket på 2019.

Som altid er det gået op og ned, men jeg oplever stadig at jeg har rigeligt at lave – nogle gange endda for meget – og ‘privilegeret’ er igen i år det udtryk jeg bruger mest, når jeg skal fortælle om min situation.

Pånær nogle udskudte eller aflyste foredrag har jeg således mærket meget lidt til Coronapokalypsen, og min podcastproduktion er fortsat i nogenlunde samme tempo – omend jeg naturligvis har måttet tilpasse en del optagelser, og lavet meget mere via Zoom end jeg plejer.

Hvor jeg de foregående år har haft en fordeling mellem podcast/ foredrag+moderator/ diverse på ca 45/45/10, så er fordelingen det sidste års tid nok snarere 60/30/10.

USIKKERHED

Utroligt nok har jeg stadig ikke efter 4 år vænnet mig helt til en hverdag som selvstændig. Jeg kan stadig være grundangst for om jeg fortsat kommer til at have noget at lave, og som et andet penge-egern prøver jeg hele tiden at samle finans-forråd til vinteren.

Men værre endnu, så betyder usikkerheden (selvom den trods alt ikke er helt så voldsom som de første år), at jeg kan blive frustreret og deprimeret, hvis jeg en halv dag ikke får lavet så meget som jeg synes jeg burde, eller hvis der er den mindste tvivl om hvorvidt jeg nu også har nogle opgaver til efteråret.

Aktuelt er ugerne dog fyldt godt op frem til sommer, og der er faktisk også allerede en del at lave når ferien slutter, hvis ellers aftalerne holder.

Så igen: det er luksus og jeg er privilegeret, men den indre tvivl dør aldrig, og jeg er hele tiden på jagt efter nye (spændende og sjove) opgaver og projekter.

Derfor holder jeg også løbende øje med jobopslag, og har faktisk det forgangne år søgt et par stillinger – en som podcastredaktør i DR, og en som podcastproducent på Københavns Hovedbibliotek.

Ingen af dem gav dog bonus – og hvis jeg skal være ærlig, så var jeg faktisk også lidt i tvivl om hvorvidt det ville være det rigtige. Men det var en god øvelse, og jeg holder altså fortsat udkig. Man ved aldrig!

PERSPEKTIV

En anden fast tradition er at jeg giver mig selv en slags nøgleord eller ‘tema’ for året, og til 2021 har jeg valgt ‘perspektiv’.

En af ideerne er her at bruge noget tid på at se på mit arbejdsliv i en lidt større sammenhæng:

Laver jeg det jeg gerne vil? Er det sjovt og udfordrende? Hvad vil jeg gerne lave om 2, 5, 10 år? Hvor er de potentielle risici, og hvor ligger potentialerne?

Her er jeg i øvrigt aktuelt inspireret af bogen “So Good They Can’t Ignore You” af Cal Newport, som min bedre halvdel foreslog mig at læse.

Den handler blandt andet om hvordan man opbygger ‘karrierekapital’ og investerer den, så man kan lave spændende ting med mening.

På mange måder må jeg indrømme, at jeg jo har været heldig at opspare en del af den slags karrierekapital især i min DR-tid – noget som gjorde at jeg kunne tage springet ud i usikkerheden og blive selvstændig podcastproducent i sin tid.

Omvendt er det jo også på nogle måder den opsparede karrierekapital der gør, at det er svært at skifte retning. For så skal jeg til at spare en hel masse mere kapital op i en ny “valuta”. Og det er svært.

Men her om et par uger begynder jeg på en journalist-uddannelse på SDU, som jeg håber kan være med til at give mig ny viden og ny inspiration.

Det er “bare” deltid, og der er nok en pæn risiko for at jeg aldrig bliver færdig, men jeg glæder mig til at blive udfordret lidt, og måske finde ud af hvordan jeg grundlægger en ny opsparing til en justering af min såkaldte karriere. Vi får se.

OPSUMMERING

På mange måder har 2020 altså lignet de foregående år – på godt og ondt:

Jeg har spændende opgaver, og har løbende fornøjelsen af at tale med kloge og spændende mennesker, som giver mig masser af oplevelser og inspiration.

Jeg har også for det meste rigeligt at lave. Faktisk i en grad så min drøm om “kun” at arbejde 3-4 dage om ugen bare ikke rigtig bliver til noget.

Det har jo også noget at gøre med de gode portion af usikkerhed, både for hverdagen og for fremtiden, som hele tiden ligger og ulmer – jeg er stadig dårlig til at sige nej. For hvad nu hvis der ikke er flere der spørger?

Tilsammen betyder det også, at jeg fra tid til anden rammes af stress, frustration og tristhed.

Måske er det bare mig, der grundlæggende lider af tvivl og en god portion imposter’s syndrome, måske er det bare sådan det er at være soloselvstændig?

Men altså: først og fremmest er jeg heldig og privligeret (der var den igen), og jeg nyder at kunne fortsætte mit arbejde med at formidle viden, fascination og perspektiv fra teknologis og videnskabens verden.

Med andre ord: business as usual ?