Jeg elsker stadig livet som soloselvstændig hver evig eneste dag!

Blogindlæg af Laura Vilsbæk, Nyibestyrelsen.dk

Søndag den 1. marts havde jeg 4 års jubilæum med min egen lille biks. Jeg laver klassisk konsulentarbejde inden for digital forretningsudvikling, jeg laver bestyrelsesarbejde, og så passer og plejer jeg nyibestyrelsen.dk, som også giver anledning til en masse foredrag. En del af mit (arbejds)liv, som med sikkerhed aldrig havde set dagens lys, hvis ikke jeg var sprunget ud som soloselvstændig tilbage i 2016.

Jeg elsker stadig livet som soloselvstændig hver evig eneste dag og tænker ofte, hvor anderledes det er, end dengang jeg havde et såkaldt “almindeligt” job. 

Tid til fordybelse

I livet som soloselvstændig har jeg tid til fordybelse og til at tænke mig om. Noget jeg slet ikke vidste, jeg savnede, da jeg piskede rundt i hamsterhjulet. Dér gik jeg bare fra møde til møde, fra rejse til rejse og fra Skypekald til Skypekald uden tid til at tænke.

Jeg var sindssygt effektiv, sprøjtede projektplaner ud til højre og til venstre, orkestrerede digitale udviklingsprojekter og håndterede et hav af stakeholders. Og jeg tror ikke, nogen savnede noget fra mig, eller synes jeg ikke leverede. 

Men jeg leverede på trods, og jeg kan godt blive bekymret, når jeg hører om virksomheder eller topledere med back-to-back-møder. Er det virkelig sådan vi performer bedst?

Det gør jeg ikke, og det tager jeg konsekvensen af i mit nuværende (arbejds)liv. Tid til fordybelse er en gave. Til mig selv og til mine kunder.

Følg den gode energi

I dag arbejder jeg også allerhelst, når energien er der. Til gengæld holder jeg gerne fri eller tager en pause, når den ikke er. 

Fx har jeg fundet ud af, at jeg fungerer bedst om morgenen, så det er dér, jeg løser de opgaver, der kræver koncentration og kreativitet. 

Eftermiddage er generelt ret ineffektive for mig, så dér tager jeg de administrative opgaver, eller jeg tonser igennem de mails, der bare skal besvares og hurtigt videre. Hvis jeg da ikke går en tur eller sidder og stener SoMe. Altid det allerbedste tegn på, at energien ikke er der.

Til gengæld har jeg også dage, hvor jeg arbejder for to. Weekender hvor jeg begraver mig bag computeren. Aftener hvor noget bare skal i mål inden næste dag. Men det gør ingenting, så længe jeg har friheden til at holde fri eller geare ned på andre tidspunkter. 

Jeg elsker mit arbejde – også når det fylder meget.

Ingen kolleger, ingen chefer

Og nej, jeg savner ikke chefer, og jeg savner ikke kolleger – selvom jeg altid har haft både gode chefer og fantastiske kolleger. 

Måske er det fordi jeg har kolleger på en anden måde. Jeg er næsten altid ude og arbejde sammen med andre. Hvad enten det er i strategiprocesser eller i mit bestyrelsesarbejde. Det er sjældent, jeg sidder alene på kontoret en hel dag. Selvom det er én af de ting, jeg gerne vil gøre mere.

Men jeg savner aldrig nogen af sparre med, for jeg har adgang til al den faglige sparring, jeg kunne ønske mig, gennem netværk. På den måde har jeg et hav af gode kolleger. Også folk jeg aldrig har mødt IRL men kun kender fra LinkedIn eller Twitter. Her får jeg masser af god sparring, gode grin – og et skønt heppekor, som også hjælper, når noget er svært.

Sig nej

Det dér med at sige nej er noget af det, jeg gerne vil blive endnu bedre til. Jeg bestemmer jo selv, så hvis jeg har en dårlig fornemmelse af opgaven eller det team, jeg skal arbejde sammen med, vil jeg gerne blive endnu bedre til at sige nej. For jeg bestemmer jo selv.

Men der er jo også det med indtægten, og så ender jeg alligevel nogle gange med at sige ja til opgaver, hvor jeg har lyst til at sige nej, fordi jeg hellere ville skrive på min bog eller lave et nyt foredrag.

Men sådan er det også at ha’ et arbejde. Også som soloselvstændig. At løse de opgaver der gør, at man hiver en løn hjem. Jeg har fx ikke en mand, der kan forsørge familien alene. Han er socialpædagog og udfører et af de vigtigste jobs i verden, men tjener ikke nogen formue. Derfor ved jeg også, hvad jeg skal tjene, for at vi kan oppebære det liv, vi nu har skruet sammen i det lille rækkehus i 8-6-6-0. Så det sørger jeg for at der er styr på, inden jeg fx siger nej til opgaver for at gå i skriveskjul og få min bog i mål eller udvikle et nyt foredrag.

Men jeg øver mig, og balancen mellem lyst og pligt er faktisk ved at være ganske god.

Mere tid

Og så er der det med tiden. Jeg bestemmer jo selv, så pludselig har jeg fundet tid til en masse andre former for arbejde, som jeg overhovedet ikke kunne finde tid til i mit såkaldt almindelige job. 

Jeg er begyndt at lave masser af bestyrelsesarbejde, og jeg er dybt engageret i foreningslivet. Jeg kan sige ja til at hjælpe en barndomsveninde med at udgive en bog (ny version af Kemomor på vej!), og så kan jeg selv skrive den bog, jeg altid har drømt om. Den kommer til at handle om vejen til bestyrelseslokalet og er en udløber af nyibestyrelsen.dk, som er endnu et af de projekter, jeg aldrig havde sat i søen, hvis jeg stadig sad i et såkaldt almindeligt job.

Livet som soloselvstændig for the win!

Så hermed min hyldest til livet som soloselvstændig som det ser ud her ved indgangen til år 5. På trods af perioder, hvor jeg ikke aner, hvor min indtægt skal komme fra, perioder, hvor jeg har sagt ja til for meget og arbejder hele tiden, og så var der hjernerystelsen i starten af 2020 med et stort rundt NUL i indtægt – men jeg ville stadig ikke bytte for noget.