At vælge freelancelivet fra – hvorfor? 2/3
Denne artikel er del af en serie på i alt 3 artikler, som fortæller om, hvorfor man vælger livet som freelancer fra, til fordel for en fastansættelse. Vi taler i serien med seks tidligere freelancere eller soloselvstændige, og de fortæller om deres oplevelser og bevæggrunde for at livet som soloselvstændig ikke var noget for dem. I hvert fald ikke lige nu.
Læs første del af serien lige her.
2. årsag til at fravælge livet som freelancer: Et ønske om et fagligt fællesskab, som man ikke oplever, man kan få som freelancer
For mange af de tidligere freelancere lå der også nogle forskellige faglige overvejelser til grund for skiftet ind i en fastansættelse. Dette aspekt er komplekst, så dét kommer vi sandsynligvis til at dykke yderligere ned i her på SoloCEO på et senere tidspunkt. Både ønsket om et fagligt stærkt fællesskab og dét at være fælles om et mål driver freelancere mod en beslutning om en fastansættelse.
Lisbeth Borup, der nu arbejder som change management specialist hos Ørsted fortæller, at der var faglige bevæggrunde for at vælge en fastansættelse: ”Jeg havde undervejs i arbejdet med en fælles start-up virksomhed med nogle andre freelancekonsulenter fået en kæmpe appetit på at komme ind i den digitale verden og finde ud af, hvordan min værktøjskasse inden for forandringsledelse kan blive mere agil. Dét lærer du efter min mening kun indefra. Der er ikke nogen, der vil betale dig for at lære det som konsulent, og det er ikke kompetencer, der kan læres på et kursus. Min konklusion blev derfor, at jeg måtte starte som intern medarbejder for at udvikle min faglighed i denne nye retning. ” Lisbeth valgte derfor at gå i dialog med sit netværk omkring sine ønsker, og var meget transparent omkring hvorfor, og fandt det rette faste job på ganske kort tid.
Samme billede tegner sig for Pernille Sode, der ligesom Lisbeth i dag arbejder som fastansat change management specialist, dog i finansbranchen: ”Som konsulent savnede jeg fagligt fællesskab, sparring med dygtige kolleger, og følelsen at bygge noget op sammen med nogle andre, hvor vi havde ansvaret for en fælles faglighed. Jeg havde været meget alene om min faglighed som konsulent, selvom jeg havde prioriteret at videreuddanne mig. Men de rigtigt spændende opgaver, og dét at være del af noget større, dét følte jeg ikke, at jeg fik muligheden for som freelance konsulent.” Pernille startede som fastansat i august 2019.
Også Christina Guldhammer, der arbejdede som freelance konsulent inden for HR og performance management, savnede fællesskabet. Hun opsøgte det i første omgang selv, ved at finde en kontorplads med andre freelance konsulenter og små virksomheder, men fandt alligevel, at kontorfællesskaber ikke var tilstrækkeligt. ”Der er stor opbakning at finde som freelancer, også kvinder imellem, så der er virkelig megen støtte og fællesskab at hente. Men vi fejrede jo ikke den professionelle glæde sammen, når jeg løste en opgave, eller havde muligheden for at kunne nørde ned i et emne sammen. Dét savnede jeg meget som freelancer. Jeg følte mig ensom og savnede den fælles begejstring der er, når man har landet en opgave, løst en svær opgave, eller nået en vigtig milepæl.”
Hos SoloCEO genkender vi billedet med, at det kan være svært at finde den faglige sparring og følelsen af fællesskab. Personligt opsøger vi det dog begge med andre freelance konsulenter, og er også heldige at være med i nogle faglige netværk faciliteret af konsulenthuse og mediehuse. Og så prioriterer vi i dén grad at være aktivt deltagende med vores netværk. Det kan være særdeles svært i travle perioder, men det er også derfor, vi generelt råder til, at man ikke er fuldtid hos en kunde. Så der netop er plads til dette.
I forhold til Pernilles ønske om at være med til at bygge noget op sammen med andre og Christinas savn af den fælles fejring når man oplever en succes: Dér må vi nok erkende, at vi er ganske enige. Dér genkender vi ensomhedsfølelsen ved at være soloselvstændig, trods man omgiver sig med familie og gode freelance kolleger, der glædes på ens vegne, når det går én godt. Faktisk er dét savn medvirkende til den snak, der lagde kimen til SoloCEO tilbage i efteråret 2018. Men dén historie fortæller vi en anden gang.
3. årsag til at fravælge livet som freelancer: Det indholdt vilkår, som den pågældende ikke trivedes med
Når vi fra SoloCEO mødes med mennesker, som overvejer at gå freelance-vejen, spørger hver og én ind til det mere salgsmæssige i livet som freelancer. Usikkerheden om, hvor næste opgave kommer fra, dét at sælge sig selv mv. De tidligere freelancere, som vi interviewede til dette tema, kom også hurtigt ind på dette emne. For flere var usikkerheden én af årsagerne til, at de valgte det mere forudsigelige liv som fastansat.Det pudsige er dog, at både dét at have for lidt at lave, og dét at have for meget, kan være udslagsgivende i, at man beslutter sig for at stoppe som freelancer.
Kir Klysner er uddannet journalist, og arbejder således inden for et felt, hvor der nok oftere bruges freelancere end i mange andre brancher. Kir fortæller til SoloCEO: ”Oprindeligt gik jeg freelancevejen, fordi der var for få faste job. Jeg blev ofte hyret ind i virksomheder, hvor der var faste stillinger, men ikke lige én til mig. Og jeg blev nok ramt af succes. Jeg havde meget at lave, også så meget, at det blev for meget. Jeg følte stressen banke på døren, og havde det slet ikke godt. Mit arbejde var fedt. Jeg havde skønne kunder og masser at lave. Men på dét tidspunkt kunne jeg ikke standse mig selv. Det var først en dag, hvor min datter så på mig og sagde ”mor, du er aldrig hjemme”. Da standsede jeg op. Jeg skulle nok i retrospekt have hyret en junior konsulent og så fundet balancen dén vej. Men jeg valgte altså at finde en fastansættelse, og er virkelig glad for mit job. Men det var hårde lærepenge, for som freelancer kan du arbejde hele tiden, hvis der er opgaver nok. Og belønningen er langt mere direkte, fordi du aflønnes for hver time, du arbejder. Så du risikerer at blive lidt afhængig.”
Også Christina Guldhammer, der har en baggrund fra flere store danske virksomheder, fandt ud af, at livet som freelancer ikke var noget for hende. Dog med en lidt anden baggrund end vi netop har hørt Kir fortælle om. Christina beretter: ”Jeg har næsten altid været fastansat, og på et tidspunkt trængte jeg så til nye udfordringer. Min mand sagde så til mig: ”Du kan jo oprette et CVR-nummer på 2 minutter og så er du i gang.” Så jeg sagde jobbet op og tog springet. Det var virkelig angstprovokerende i starten, men jeg var heldig at få en kunde via mit netværk meget hurtigt. Kold kanvas (hvor man ringer op til en virksomhed uden forudgående aftale og beder om at tale med rette vedkommende, red.) gav også en opgave. Så alt i alt fik jeg samlet en del timer til at starte på.
Det var dog ikke fryd og gammen for Christina, trods det, at hun havde nok at lave:
”Samtidig med, at jeg løste opgaver for mine igangværende kunder, skulle jeg jo opsøge de næste opgaver. Det var konstant tilstedeværende i min bevidsthed. Jeg følte mig evigt jobsøgende og følte, at jeg hele tiden skulle være på udkig, tjekke min LinkedIn og forsøge at støve nye opgaver op. Det fyldte for mig hele tiden, og jeg holdt aldrig fri fra det.
Hurtigt begyndte jeg at reflektere over, om det var det rette for mig. Det var fedt at have friheden til selv at planlægge sin tid, og virkelig spændende at drive en hel lille virksomhed. Men jeg brugte slet ikke friheden, og gav ikke mig selv fri til at nyde det, fordi jeg hele tiden var mentalt på arbejde.
Ligesom hos Lisbeth, var det også i Christinas tilfælde det den åbne dialog med hendes netværk, der skaffede hende det rette næste skridt i karrieren. Nemlig en fastansættelse hos én af hendes daværende kunder:
”Jeg åbnede lidt op omkring mine overvejelser for mit netværk. Og så kom én af mine kunder med et jobtilbud, som jeg tog imod, og hvor jeg så er endnu. Vi arbejder med et virkelig spændende produkt, der er søde mennesker, og virksomheden er et forholdsvis lille set-up. Jeg har taget den økonomiske usikkerhed ud af ligningen, og har fået kollegaer. Men jeg synes også, at jeg har stor grad af fleksibilitet og frihed. Så jeg føler, at jeg har fået det bedste af begge verdener i mit nuværende job, og jeg trives virkelig.
Christina har også et par gode råd til dig, hvis du kan genkende dig selv i hendes erfaringer:
”Det er generelt vigtigt at huske at det er en tilvænning at være freelancer. Det tager tid at vænne sig til usikkerheden og at kunne være i den uden at det fylder for meget. Det tager også tid for dit netværk helt at finde ud af, at du mener det og at de faktisk kan tage fat i dig i forhold til opgaver på freelancebasis. Dér fik jeg kolde fødder lidt for tidligt, men jeg er glad for, at jeg fik prøvet livet som selvstændig.
Fra SoloCEO’s side genkender vi både bekymringerne for, om man kan få nok at lave, men også presset fra at have for meget. Vi har begge været begge steder, og er der stadigt indimellem, efter nu 4 års soloselvstændighed. Vi vil dog sige, at det bliver nemmere at være i, ganske som Christina siger. Man vænner sig til følelserne, og bliver også bedre til at håndtere dem. Vi vil også bekræfte, at efter et års tid, så falder der en anden ro på. Både over dig selv, men også over dem, du er i kontakt med professionelt. Det er som om markedet finder ud af, at du mente det og var vedholdende nok til at stå det første, sværeste år igennem. Og så kommer der flere opgaver ind. Vi kan ikke forklare, hvorfor det er sådan, men det er en oplevelse, vi begge har haft, og vi har talt med andre freelancere, der har fortalt samme historie.
3. og sidste del af artikelserien publiceres senere i maj.