11 ting jeg har lært i 10 år som selvstændig

Artiklen er skrevet af selvstændig erhvervspsykolog Maria Klinke og første gang bragt på LinkedIn d. 10. oktober 2019.

I går morges skete der noget uventet. Pludselig begyndte min LinkedIn-inbox at flyde over med tillykker fra søde og betænksomme mennesker med mit 10 års jubilæum som selvstændig. Time flies, when you’re having fun! Det kom helt bag på mig, så jeg havde ikke planlagt nogen fejring (jeg er ellers en stor fortaler for at huske at fejre stort og småt), men jeg var i Barcelona og igang med at opleve byen med min femårige datter, så vi spiste churros til morgenmad i dagens anledning. Det kunne godt have været lidt mere festligt, men det var lidt for tidligt på dagen til at gå all out og bestille cava. Alligevel satte det en masse tanker igang om alt det jeg elsker ved at være min egen chef, og hvorfor jeg helt oprigtigt mener, at jeg har verdens bedste job og verdens bedste kunder – og de vigtigste ting jeg har lært undervejs. Ti ting ville have været et meget passende antal og lydt godt, men det blev til elleve undervejs. Jeg skrev dem ned mens jeg ventede på flyet i lufthavnen, og måske andre kan bruge mine erfaringer til inspiration, så here goes…

1. Pas på, hvad du bliver god til

Jeg skrev i sin tid speciale om den internaliserede magtudøvelse og de indbyggede catch 22’s i kvantitative 360-graders ledelsesevalueringer. Sådan en rigtigt poststrukturalistisk og foucaultsk lækkerbisken af en sviende (og temmelig højpandet) kritik af den måde, man ofte måler ledere på. Og så blev jeg færdig, og siden jeg nu næsten var ekspert i ledelsesevaluering blev jeg straks hyret til at arbejde med – ja, rigtigt gættet, 360-graders ledelsesevalueringer. Det sagde jeg ja til, og det var dumt og temmelig demotiverende. Så min første lektie som selvstændig var “pas på hvad du bliver god til” eller “det du øver dig i, bliver du bedre til” – så øv dig for guds skyld på (og bliv god til) noget, der er meningsfyldt for dig og andre mennesker. Det har jeg, synes jeg selv, været rigtig god til siden. Og det leder mig direkte til min anden læring, som i bedste Svend Brinkmann- ånd er:

2. Sig nej

Nogle opgaver skal man sige nej til. Som nyslået selvstændig er det lettere sagt end gjort, men jeg kan ikke underdrive betydningen af at sige nej på de rigtige tidspunkter. Nogle gange handler det om, at det ikke er den type opgave man brænder for at løse, og derfor skal passe på ikke at øve sig for meget i, eller blive kendt for at løse. Opgaver avler altid flere opgaver af samme type.

For andre opgavers vedkommende, kan etikken hos en opdragsgiver eller en samarbejdspartner en gang imellem føles lidt ulden. Her skal man selvfølgelig først sørge for at prøve at skabe helt klare linjer og rådgive om hvordan opgaven kan løses med respekt og ordentlighed i forhold til alle implicerede. Og hvis det stadig føles lidt lorent: Sig nej. Bare sig nej tak.

Og for en helt tredje type af opgaver, kan det være fordi man simpelthen ved, at man ikke er den bedste til at løse dem for kunden. At den ligger skævt indenfor eget kompetencefelt, og der derfor er nogle andre, der er bedre til det. Når jeg får sådan en forespørgsel, tøver jeg ikke et sekund med at sende kunden videre til en anden i mit netværk, som jeg ved vil være bedre til det. Selv kunder jeg har haft i årevis, sender jeg konsekvent videre til nogen jeg har tillid til kan løse opgaven bedre end mig, hvis det er tilfældet. Og jeg har aldrig oplevet at miste kunder på det, faktisk er der flere af de virksomheder, jeg samarbejder med, som giver udtryk for at det styrker deres tillid til mig, at jeg kan finde på at sige nej. Samtidig slipper jeg for den dårlige omtale, der kommer af ikke at løse en opgave godt nok. Win-win.
Og det bringer mig direkte til min næste pointe:

3. Der er kunder og kærlighed nok til alle

Kender du typen, der tror at forretning (og kærlighed) er et nulsumsspil? At der er begrænsede ressourcer hvad begge dele angår, og at hvis du får noget, så er der mindre til mig? Sådan har jeg det ikke, og det gør mit liv uendeligt meget lettere.

Jeg har meget tidligt besluttet mig for at jeg ikke gider kæmpe om kunderne med mine “konkollegaer” (tak til Sofie Saxtoft for begrebet). Tværtimod har jeg været så heldig at opdyrke relationer til mange af dem, hvor vi generøst deler ud af vores idéer, materialer og generelt tager os tid til at hjælpe hinanden, når der er behov for det. Er jeg så aldrig blevet løbet om hjørner med af mere konkurrencemindede (kon)kollegaer? Jo, en enkelt gang eller to, og det gjorde selvfølgelig lidt ondt, men ikke så længe. I det store og hele har grundantagelsen om, at der er kunder og kærlighed nok til alle, og at man derfor kan dele frit, være åben og sende opgaver videre til andre, når man vurderer de vil være bedst til at løse dem, tjent mig utroligt godt og gjort mit arbejdsliv klasser sjovere og mere meningsfuldt.

4. Omgiv dig med dejlige og dygtige mennesker

Det er ustyrligt vigtigt at have gode mennesker omkring sig i hverdagen, når man er selvstændig i egen biks. I hvert fald for mig. Det må gerne være dygtige mennesker, nogle du beundrer og som får dig til at aspirere til at blive endnu dygtigere, nogle du kan sparre med og nogle der kan give dig gode råd. Men dygtighed er ikke nok – de skal også være dejlige. Og med dejlige mener jeg at du kan lide at være i deres selskab, at du tør være sårbar og at de siger det til dig, hvis du har grønkål mellem fortænderne. Mit kontorfællesskab er fyldt med den slags mennesker. De er vildt dygtige på hver deres felt, åbne, uærbødige, omsorgsfulde og ikke mindst sjove. Det betyder, at hvis jeg ikke dukker op på kontoret en dag, er der nogen der lægger mærke til det. Hvis jeg ligner en der har brug for et kram, får jeg et kram. Hvis jeg har brug for et råd fra et skarptseende og dygtigt menneske, leverer mit kontorfællesskab hver gang. Gode grin og vildt upassende samtaler over frokosten – oh yes! Når jeg holder sommerferie savner jeg dem, de er en kæmpe del af min hverdag og det tætteste, jeg kommer på ægte kollegaer. Det betyder alverden for min arbejdglæde, har jeg opdaget.

Og så samler jeg på relationer med andre dygtige og dejlige mennesker, både indenfor og udenfor min egen branche, som jeg prøver at huske at give næring, også når jeg har travlt. Og så er jeg med i et mere formaliseret netværk af konsulenter og psykologer som mødes hveranden måned og deler det bedste vi har med hinanden, nye bøger vi har læst, har gode faglige (og ofte ret nørdede) diskussioner og følges ad til konferencer og foredrag. Formaliserede netværk kan nogle gange blive en konkurrence, hvor man i bedste instagram-stil kun deler sine successer og mest fotogene øjeblikke, men noget af det jeg elsker ved mit, er at der er plads til at være usikker, dele vores fejl og at vi kan grine sammen, når vi dummer os, fordi vi ved, at det gør vi allesammen indimellem. Det er virkelig guld værd.

5. Få feedback

Når man er sin egen chef, kan det stå sløjt til med den kontinuerlige feedback, som er så vigtig for at udvikle sig og blive dygtigere. Mange kunder er rigtig gode til at rose, når man har løst en opgave for dem, på en måde de er glade for. Men den rigtig gode og udviklende feedback består jo af andet og mere end ros. Derfor kan det være en rigtig god idé at løse opgaver sammen med andre, og give hinanden ærlig feedback undervejs på hvad der fungerer godt, i det man gør, og hvad der fungerer mindre godt eller slet ikke fungerer. Og… Let’s face it: Den slags feedback kan godt være ret hård at være i den modtagende ende af, så det er typisk ikke noget man (jeg) aktivt opsøger.

Alligevel kan jeg se, at i de perioder i mit arbejdsliv hvor jeg har fået løbende og ærlig feedback har været de perioder hvor jeg har lært mest og udviklet mig mest. For eksempel kan jeg nævne de år, hvor jeg underviste sammen med Christian Ørsted på hans coachinguddannelse for ledere, og var i den modtagende ende af en konstant og insisterende strøm af kærlig, konstruktiv og konkret feedback. Det var megahårdt, men jeg ville ikke være den underviser, jeg er idag, hvis det ikke havde været fordi Christian havde været så generøs med sin feedback – og han er i øvrigt også et eksempel til efterfølgelse når det gælder selv at efterspørge og modtage feedback.

6. Gør dig umage

For noget tid siden spurgte en nyopstartet selvstændig i mit netværk, hvad jeg gør i forhold til markedsføring. Det kunne jeg simpelthen ikke svare på. Jeg har aldrig lavet kold canvas (uack!), købt annoncer eller lavet nyhedsbreve. Jeg siger ikke, det ikke virker, men min kalender er fuld uden. Selvfølgelig har jeg en hjemmeside, men det er ikke mit indtryk at den er så meget andet end et visitkort, altså et sted potentielle kunder tjekker mig ud, når de har fået mit navn fra en i deres netværk. Så efter at jeg havde tænkt over nogle dage, hvordan jeg kunne svare på hendes spørgsmål gik det op for mig at mit bedste markedsføringstrick i virkeligheden er at gøre mig umage. Jeg gør mig vildt meget umage med de opgaver jeg påtager mig, og jeg siger nej til dem der ligger udenfor mit kompetence- eller interessefelt.

Det gør, at jeg er meget engageret i de opgaver jeg har, jeg synes de er spændende og vigtige, og så er det altså nemt at gøre sig umage. Og når man gør det, bliver ens kunder ofte glade for det stykke arbejde, man leverer. Og når folk er glade siger de det videre, og deler dit navn med andre, de mener kunne have glæde af det du kan. Og hvis de så også bliver glade og deler videre, og de næste gør det samme, får du før eller siden en bæredygtig forretning baseret på ringe i vandet… Det tager selvfølgelig noget tid, men hav is i maven og gør dig umage. For større virksomheder er det selvfølgelig noget andet, men det er altså ikke rocket science i en enkvindesvirksomhed.

7. Gør det, du er god til

Jeg er ikke særlig god til excel-ark og rutineopgaver der kræver detaljeorientering. Moms og regnskab hiver al energi ud af mig, og jeg keder mig, bliver kontrær og laver fejl. Heldigvis har jeg verdens bedste bogholder. Hun hedder Anne Bjørnsten, og hun har en engels tålmodighed og skælder mig aldrig ud – til gengæld sørger hun for at alt bliver gjort ordentligt og efter reglerne. Når der er styr på alt det, frigør det energi hos mig til at gøre mere af alt det, jeg elsker; altså mit rigtige arbejde. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at de penge jeg bruger på Anne, tjener sig ind mange gange. Rigtig mange selvstændige knækker nakken på at tro, de skal gøre det hele selv – mit råd er at hyre dygtige mennesker, til alt det, du ikke selv er god til og/eller gider. Ligesom dine kunder hyrer dig, fordi du er dygtig til dét du gør.

8. Husk at blive klogere

Min chef kan være meganærig. Hun synes, at de kurser og konferencer, jeg ønsker mig, er alt for dyre, og at jeg burde bruge tiden på at komme min venteliste til livs istedet. Det er en evig kamp at argumentere frem og tilbage med mig selv omkring videreuddannelse, og heldigvis er det ikke altid chefen i mig, der vinder. “In tranquillo mors, in fluctu vita” som de siger ude på RUC, og som selvstændig er du nødt til selv at sørge for at holde dig i bevægelse, at opsøge ny inspiration og at blive dygtigere. Også selvom det koster både tid og penge.

Jeg har dog fundet en smutvej, som jeg gerne vil dele til fri inspiration: Jeg er for nylig blevet censor på CBS, og jeg kan ikke underdrive hvor inspirerende det er at læse specialerne indenfor mit eget felt (alt dét der starter med cand. og merc. og ender med psych., soc. eller HRM) og blive præsenteret for spritnye idéer og genvisitere de gamle teorier. Og det er så fedt at møde alle de engagerede studerende og seje undervisere og tale med dem om, hvad der optager dem fagligt. Hvis du har tid og mulighed for at tage en censortjans indenfor dit felt, så gør det. Du bliver ovenikøbet betalt for det (!), selvom det ofte lige så meget er dig selv, der bliver klogere.

9. Find nogen at holde julefrokost med

Den her kræver ikke så meget forklaring. Det er surt at være den eneste i sin familie eller vennekreds der er ledig alle fredage i december, mens alle andre skal til julefrokoster og lave løjer på kopimaskinen (eller hvad de nu gør). Så find nogle andre selvstændige at holde julefrokost med. Og rigtig gerne en sommerfest også. Og en fredagsbar i ny & næ.

10. Spar op

Næstsidst, men ikke mindst (og den her er virkelig både kedelig, træls og sindssygt vigtig): Der er ikke nogen, der betaler din ferie, dine sygedage eller dit barns første sygedag. Jeg måtte selv spare op til min barsel (jeg håber og tror det er anderledes nu). Og der er heller ikke nogen, der sparer op til din pension eller investerer til din alderdom, hvis du ikke selv gør det. Derfor: Så snart du begynder at generere et overskud, vil jeg råde dig til at begynde at spare op, istedet for at sætte forbruget op. Jeg startede først for et par år siden, og må derfor sætte uhyrlige beløb ind på pensionsopsparingen hver måned for at kunne se frem til en alderdom med råderum i økonomien til lidt eventyr, ligesom dem der var kloge og mere konservative (eller bare heldige) og startede tidligt. Og husk at forsikre dig. Det er lige så kedeligt som at bruge penge på en støvsuger, men gør det alligevel.

11. Kend dit værd

Prissætning er svær for rigtig mange af os. Når du sætter prisen for dit arbejde skal du huske at indregne alle de omkostninger jeg lige har nævnt, og mine lønarbejdende venner gør ofte store øjne, når jeg fortæller hvad min timepris er – og jeg er ikke engang blandt de allerdyreste i min branche. Men jeg tænker sådan her (og det bør du også, hvis du har svært ved at sætte en pris for det du gør, som du kan leve af): Det har taget mig ti år at lære det, jeg gør på én time, og det er de ti år kunden betaler for, ikke timen.