Savner du ikke kolleger?
Blogindlæg af Tanja Hesselager
Ét af de hyppigste spørgsmål, jeg bliver stillet som freelancekonsulent, er: ”Savner du ikke kolleger?”. Det korte svar er nej. Det lidt længere svar kommer hér i dette blogindlæg.
Jeg ved, at det at savne kolleger er én af de primære overvejelser, når man overvejer at springe ud som solo-selvstændig. Mennesket ER et socialt væsen, og jeg forstår godt frygten for at føle sig som en udefrakommende. Jeg håber, at dette indlæg kan være med til at mindske denne frygt og måske inspirere til andre måder at indrette sig på, hvor man netop er tro over for, at vi ofte trives bedst, når vi har andre mennesker omkring os.
Om mine opgaver
Den type opgaver, jeg typisk arbejder på, er på mellem 3-5 dage om ugen og af en længere varighed. Jeg tilknyttes ofte en projektgruppe, som jeg sidder fysisk sammen med. Dette betyder også, at medarbejderne hos min kunde meget hurtigt kommer til at føles som mine kolleger. Det er dem, jeg siger godmorgen til, spiser frokost med, taler med om opgaven, udfordringer, børn, dagligdag osv. Det er også dem, jeg savner, når en opgave er slut. For vi kommer ligeså tæt på hinanden som almindelige kolleger, og jeg har efterhånden mange gode mennesker i min fortid, som jeg sender en tanke med jævne mellemrum og heldigvis ofte holder kontakten med.
Ovenstående gør sig gældende, når jeg arbejder med forandringsledelse og kommunikation i et fast team, der står for implementeringen af et nyt IT-system eller IT-produkt. Og det sker også, når jeg tilknyttes som forandringskonsulent i en virksomhed, der er i gang med at lære at arbejde agilt. I mine opgaver har jeg altid en base med nogle bestemte mennesker og ledere, som så i det daglige bliver mine kolleger, både fagligt og personligt. Ofte har jeg endda 1-1 sparring med min leder eller projektleder. For selvom jeg er ekstern, så er behovet for denne koordinering og sparring ligeså vigtig, som hvis jeg var fastansat. Vi taler ikke udviklingsplaner og den slags, men holder os rent til opgaven, og hvad der gør min performance så optimal som mulig.
3 årsager til, at jeg ikke oplever en distance som ekstern
Jeg ved fra andre freelancere, at det ikke er alle, der har de oplevelser af kollegaskab, som jeg beskriver. Jeg har tænkt over, hvorfor jeg meget sjældent føler mig som ekstern, og jeg ser tre årsager til dette:
- Mit mindset som ekstern konsulent
For det første handler det om det mindset, man går til sin opgave og sin kunde med. Jeg føler mig ikke afvist, fordi jeg ikke er med på afdelingsmøder og den slags. Jeg deltager ikke, fordi jeg ikke er fastansat, og derfor er mange af emnerne på denne type møder ikke relevante for mig. Til gengæld har jeg aldrig oplevet at få et ”nej”, når jeg har bedt om at gå med til møde om et specifikt emne, som har en relevans for min opgave. Jeg sørger altid for at forklare, hvorfor det er relevant at høre CIO fortælle om strategien for det kommende år, afdelingslederen fortælle om visionen for et IT program eller lignende. Hvis jeg skal kunne lave kompetent forandringsledelse og kommunikation, er det nødvendigt nogle gange at høre, hvad der foregår udenom mit projekt eller agile opgave.
- Min profil kræver, at jeg kommer tæt på
En anden årsag er, at med den faglige profil jeg har, er jeg helt og aldeles afhængig af at blive lukket ind, hvis jeg skal lykkes med at skabe værdi for min kunde. Jeg arbejder med forandringsledelse og kommunikation og skal derfor støtte ledere og medarbejdere i de forandringer, de står midt i. Det kan jeg KUN gøre, hvis jeg ikke opfører mig som en udefrakommende – og hvis lederne og medarbejderne ser mig som én af dem. Jeg siger ofte til mine kunder, når jeg starter op på en opgave, at jeg er afhængig af at komme tæt ind på livet af dem. Jeg skal kende deres bekymringer, vide hvad der motiverer dem, og de skal stole på mig. Jeg lykkes side om side med dem, når det går godt, og frustreres sammen med dem, når tingene er svære. Og det giver de mig lov til. Jeg glædes dagligt over den store tillid, jeg møder hos mine kunder, og tager den ALDRIG for givet.
- Fantastiske kunder!
En 3. årsag til at jeg ikke oplever en distance er næsten dén, som burde nævnes først. Jeg har nogle helt fantastiske kunder! Alle som én har de taget mig ind, inviteret mig med, og jeg tror ofte, de glemmer, at jeg ikke formelt’hører til’. Dét er jeg så taknemmelig over, for selvom jeg er ekstern og i princippet kan stoppe på opgaven fra den ene dag til den anden, så er jeg også et menneske, når jeg går på arbejde. Og det er ganske menneskeligt at trives med at høre sammen med andre.
Jeg er opmærksom på, at jeg er heldig med at have en faglig profil, der gør, at jeg netop får denne type opgaver. Opgaver, som også bringer søde kolleger med sig. Jeg kender flere soloCEO’s, der har mindre opgaver af kortere eller mere drypvis varighed, som så alt i alt udgør deres arbejdsuge. Dér ved jeg, at man ikke føler samme samhørighed ude hos kunden.
En risiko ift. min profil og opgaver er evnen til at se tingene udefra. En af årsagerne til, at en virksomhed hyrer en freelancekonsulent er ofte, at denne person netop kan se på virksomheden udefra, med eksterne øjne. Det kan jeg i sagens natur ikke på samme måde, efter et år fuldtid hos den samme kunde. Det jeg så gør, for fortsat at holde mig ’frisk’ er, at jeg bruger en del tid på at netværke, holde oplæg og deltage i andres oplæg. Nogle gange er jeg også mentor på andre projekter, når det ellers passer ind med min opgave. Dermed bibeholder jeg en vis evne til at se udefra-og-ind.
Hvad med dig, der ikke arbejder som konsulent?
Nogle solo-selvstændige sælger ikke specialiseret viden, men et mere fysisk eller måske digitalt produkt. Så de har ikke kunder på samme måde som jeg. Her kender jeg mange, der får stor værdi ud af de kontorfællesskaber, der skyder op mange steder. Her deler man køkken, kaffemaskine og dagligdag med andre selvstændige. Og har ofte også muligheden for sparring med andre, der så ganske vist ikke arbejder med samme projekt/produkt, som du selv gør. Dette emne tager vi op på SoloCEO.dk på et senere tidspunkt.